Operation af poser under øjnene


Operation af poser under øjnene er en af de mest almindelige kosmetiske operation sammen med operation for tunge øvre øjenlåg. Den typiske årsag til poser under øjnene er, at vævet i takt med stigende alder mister sin elasticitet. Det betyder, at huden på de nedre øjenlåg hænger, og nogle gange kan noget af fedtvævet fra øjenhulerne bule frem.

Poser under øjnene kan blive forværret af væskeophobning i ansigtet om natten, når man ligger ned. I løbet af dagen vil væske søge nedad, så der kan opstå en væskefyldte poser under øjnene ved overgangen mellem nedre øjenlåg og kind.

Den overskydende hud kan fjernes kirurgisk. Det kan være nødvendigt at kombinere operationen med opstramning af det nedre øjenlåg. Denne operation tager ca. 40 minutter pr. øje. Det foregår i lokalbedøvelse og det aftales inden, hvorvidt begge øjne skal opereres på samme dag.

Bedøvelsen anlægges med en tynd nål, herefter laves et fint snit i øjenlåget tæt på vipperne. Der fjernes en passende strimmel hud og det nedre øjenlåg strammes. Såret lukkes med tråde, der skal fjernes efter 1 uge.

Arret er tyndt og vil med tiden forsvinde helt.